1 års eftersyn

 Posted by on 30. juli 2014 at 22:43
jul 302014
 

Hvis man ønsker et 1 års eftersyn ved HusCompagniet, skal man bare kontakte dem og så iøvrigt lave en liste over de ting, man gerne vil have gennemgået. Det gjorde vi 1 år (godt og vel) efter indflytning, og et eftersyn blev aftalt inden for kort tid.
Vi havde en række punkter på vores liste – nogle få småting blev vi enige om ikke at gøre noget ved, andre blev ordnet med det samme og resten blev noteret som fejl, og håndværkerne vil nu få besked om at få det udbedret. I skrivende stund har der været elektriker og maler forbi. Nu mangler vi bare at høre fra mureren og VVS manden.
Igen må vi sige, at vi har været godt tilfredse med den måde HusCompagniet håndterer tingene på … også et år efter overtagelse.
De ting, der krævede håndværker, var:

  • Rustplet på udendørs spot. Spot skiftet.
  • Tynde revner ved fuger over fodlister. Fuger repareret.
  • Fjernvarme tilslutning irret i teknikskab. Afventer VVS mand.
  • Nogle få fuger “porøse” på østsiden af huset. Sokkelkant under stort vindue i stue har revner/løs puds. Afventer murer.

Update vedr. bøgehæk

 Posted by on 21. juli 2014 at 23:06
jul 212014
 

Vi var naturligvis meget spændte på, hvordan det ville gå med de 260 bøgeplanter, som vi plantede nov/dec 2013. Nu er det så blevet sommer 2014 – og det må vel være tid at gøre status … bedre sent end aldrig 🙂 Vi købte planterne ved plantetorvet.dk og fulgte til en vis grad deres vejledning vedr. etablering af bøgehæk … blandt andet fik hækken “planteaktivator” både ved plantning og igen i maj måned.
Vi er ovenud tilfredse med resultatet! Pånær 2 planter, der ser lidt sølle ud, er alle planter sprunget ud og ser ud til at trives godt.
Vi har lagt “siveslange” ud langs hækken, og i denne tørre og varme sommer har vi været glade for det, for så er det nemt at vande hækken, når den virkelig trænger. Derudover har vi ikke gjort andet end at holde hækken fri for ukrudt og klippe de få grene af, der strittede for langt ud.
Nu glæder vi os så bare til, at hækken bliver 1,80 meter høj og tæt 😉

Her er et billede af hækken, som den så ud 27. maj 2014

Her er et billede af hækken, som den så ud 27. maj 2014