Vinduer og døre har den rigtige farve – granit….

 Posted by on 21. december 2012 at 15:50
dec 212012
 

Jeg har været forbi igen i dag for at tjekke farven og der er styr på tingene 😮  Rammerne på vinduer og døre er ikke sorte, men er belagt med sort beskyttelsesplast – så det var et synsbedrag.

Her er lige et par billeder mere taget i dagslys, da jeg er så heldig at have fri i dag.

Vinduer, døre….. og tag

 Posted by on 20. december 2012 at 23:53
dec 202012
 

I dag var jeg forbi for at tage billeder af huset med vinduer og døre, som efter planen skulle monteres i dag. Det var de også og der var monteret tagsten… og det hele er sket i dag, for onsdag aften var vi forbi, og da så det for os ud til, at taget var klar til montering af tagsten, men vi havde da ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at både tagsten og vinduer og døre kunne monteres på bare 1 dag.

Billedkvaliteten er ikke den bedste, da der var lidt mørkt og “grumset” allerede kl. 15.30. Da Carsten så billederne, mente han, at vinduerne er sorte og ikke, som vi har bestilt, granit. Jeg tror, at det er et synsbedrag pga.  det lidt mørke vejr og for lidt lys, men jeg kører lige forbi i morgen og tjekker – bare for en ordens skyld.

Tøvejr = ingen sne i huset mere…..

 Posted by on 16. december 2012 at 18:17
dec 162012
 

Endnu engang tak til alle for det store fremmøde ved vores rejsegilde i går og tak for gaverne. Håber, at fødderne har fået varme igen!

Vi benyttede os af tøvejret i dag og nåede af få skovlet sne ud af huset, inden vi skulle videre til en julefrokost. Så skal håndværkerne ikke bruge tid på det, inden de i denne uge påbegynder at montere vinduer og døre.

Rejsegilde

 Posted by on 15. december 2012 at 17:17
dec 152012
 

Som tidligere nævnt er det blevet tid til rejsegilde. Vi havde sendt en indbydelse til familie, venner og kommende naboer – uvist, hvor mange der ville komme her midt i juletravlheden … og så på en dag med lidt spredt snekaos også. Vi er helt overvældet over tilslutningen og sætter stor pris på det store fremmøde fra både nær og fjern. For at gøre lidt ekstra ud af det, havde vi bestilt en pølsevogn. Sidst på formiddagen ringede Tommy fra Byens Pølser og meddelte at pølsevognen desværre ikke kunne komme. Den kunne ikke komme igennem for sne. Istedet tilbød Tommy at pakke al grejet i sin bil og så lave en “indendørs pølsebod”. Det fungerede perfekt – og vi kan på det varmeste anbefale Byens Pølser, hvis du skal bruge noget pølse-servering i Randers og omegn.

Tak til alle der mødte op og tak for gaverne. Vi glæder os til at byde indenfor en anden gang med mindre sne på gulvet – vi lover, at fødderne ikke blive så kolde!

Så er der undertag på…..

 Posted by on 13. december 2012 at 18:36
dec 132012
 

… og der er lagt isolering og loftet i carporten er monteret inkl. loftslem. Vi glæder os til lørdag, hvor vi holder rejsegilde. Selv om vi ikke skal stå helt ude i det fri, så håber vi, at alle fremmødte har godt med tøj på ;o)

 

Sternbrædder bliver monteret

 Posted by on 7. december 2012 at 19:11
dec 072012
 

Vi havde en fridag i dag – mest fordi vi skulle ud og købe julegaver, men vi benyttede selvfølgelig chancen til at køre forbi huset. Vi fik hilst på de håndværkere, der er der for tiden. De er lige nu ved at montere sternbrædder, men også “loftet” på terrassen er blevet sat op. I løbet af næste uge regner de med at loftsisolering og undertag er på plads.

Vi fik også aftalt et “mini rejsegilde” med håndværkerne – vi har lovet at komme forbi med nogle rundstykker og basser næste fredag morgen. De har lovet at sætte et par kranse op for os, og så er der klar til rejsegilde for familie/venner/naboer om lørdagen (separat mail vedr. dette følger).

Varmegenindvindingsanlæg m.m.

 Posted by on 6. december 2012 at 22:16
dec 062012
 

Dejligt, at jeg (Inge) har tidligt fri de fleste torsdage og fredage – så kan jeg nemlig lige nå at komme forbi Kong Roars Vej, mens det stadig er lyst og få taget nogle billeder. Siden sidst er håndværkerne påbegyndt isoleringsarbejdet og montering af varmegenindvindingsanlægget – Nilan Comfort 300. Her er lige et par billeder….

Spærene er på plads :o)

 Posted by on 3. december 2012 at 19:00
dec 032012
 

Ja, så er der nyt indslag igen – jeg fik en SMS fra Stine i dag, som havde set, at spærene var rejst, så vi smuttede lige forbi efter arbejde for at se det med egne øjne. Klokken var 17.30, så billederne er taget i mørke og med min Iphone =  det er ikke bedste billedkvalitet, men det ændrer jo ikke ved, at der er travlhed på byggepladsen. Vi forventer at holde rejsegilde den 14. eller 15 december, men det kommer der nærmere besked om.

Snevejr, men byggeriet skrider frem …

 Posted by on 1. december 2012 at 16:01
dec 012012
 

Så er der igen sket noget. Ud over at der ligger lidt sne i stuen (og resten af huset) 🙂 , så er skelettet til redskabsrummet lavet, de store bjælker til carport og terrasse er monteret, spærene er kommet (og lagt op på murene), stilladser er stillet op og en skurvogn er der sørme også! Så det skrider fremad!