Byggetilladelse (og “ballade” med indkørsel)

 Posted by on 30. september 2012 at 18:10
sep 302012
 

Mens vi var på ferie i Grækenland fik vi besked om, at Randers kommune ikke kunne godkende tegningerne fra HusCompagniet. Vi havde, som det kan ses på de tidligere tegninger, bedt om at få indkørsel “fra nord” – altså fra det første stykke af Kong Roars Vej. Men det må man ikke ifølge lokalplanen!

HusCompagniet er hurtige og svarer prompte kommunen, at så flytter vi da bare indkørslen til at være “fra vest”. Det godkender kommunen og udsteder en byggetilladelse. Da alt dermed er på plads, håber vi, at byggeriet går igang i den kommende uge eller ugen efter.

Problemet er bare, at vi var rigtig glade for ideen med indkørsel fra nord. Og da vi desuden ved selvsyn kan konstatere, at andre i området ikke ser ud til at overholde den bestemmelse i lokalplanen, som har ramt os, kontakter vi kommunen for at få en nærmere forklaring. De er bekendte med problemet, og skal igang med at behandle et par ansøgninger om dispensation. Når der foreligger nyt, vil de kontakte os, så vi evt. kan overveje selv at søge dispensation.

Det gode er, at al den snak om indkørsel fra nord eller vest ikke påvirker byggeriet – for huset skal se ud på samme måde og ligge samme sted, uanset hvorfra indkørslen skal være 😉

Herunder er den tegning som kommunen kunne godkende – og alle de nyeste tegninger kan ses i PDF filen her.

Tegning hvor indkørslen er flyttet, så kommunen kan lide den 🙂

 

Godkendt HTH indretning

 Posted by on 25. september 2012 at 22:44
sep 252012
 

Vi har fået tilsendt tilbud og de endelige tegninger over indretning fra HTH. Det overskrider godt nok budgettet lidt, men det går nok 🙂

Herunder er lige et eksempel på en del af køkkenet, resten kan ses i denne PDF fil

En del af vores kommende køkken

Møde hos HTH

 Posted by on 5. september 2012 at 21:13
sep 052012
 

I dag har vi været til møde med en indretningskonsulent hos HTH mhp. udvælgelse af låger, bordplade, vask(e), greb, sokkel m.v. og stillingtagen til indretning af køkken, bryggers og badeværelse samt valg af skabe i soveværelse og værelser. Mødet var berammet til at vare 2-3 timer og vi brugte 3 timer. Vi fik en rigtig god vejledning og gode råd af konsulenten, så vores køkken/bryggers/bad indretning bliver rigtig god – synes vi selv. Vi havde et ønske/must have – en “lille ø”, som adskiller køkken fra spiseafdelingen, og vi var lidt spændte på, om det kunne lade sig gøre pladsmæssigt – det kunne det :o). Vi har ikke de endelige tegninger endnu, men fik en foreløbig skitse med over køkkenet set ovenfra.

Vores kommende køkken set ovenfra

Så fik vi scannet skitseforslagene

 Posted by on 3. september 2012 at 09:33
sep 032012
 

Herunder er de 4 skitser som billeder.
Hvis du hellere vil se dem som PDF, kan du finde dem her (der er en enkelt fejl i PDF udgaven 🙂 )

Beliggenhedsplan

Indvendigt

Facadetegninger

Flere facadetegninger