1 års eftersyn

 Posted by on 30. juli 2014 at 22:43
jul 302014
 

Hvis man ønsker et 1 års eftersyn ved HusCompagniet, skal man bare kontakte dem og så iøvrigt lave en liste over de ting, man gerne vil have gennemgået. Det gjorde vi 1 år (godt og vel) efter indflytning, og et eftersyn blev aftalt inden for kort tid.
Vi havde en række punkter på vores liste – nogle få småting blev vi enige om ikke at gøre noget ved, andre blev ordnet med det samme og resten blev noteret som fejl, og håndværkerne vil nu få besked om at få det udbedret. I skrivende stund har der været elektriker og maler forbi. Nu mangler vi bare at høre fra mureren og VVS manden.
Igen må vi sige, at vi har været godt tilfredse med den måde HusCompagniet håndterer tingene på … også et år efter overtagelse.
De ting, der krævede håndværker, var:

  • Rustplet på udendørs spot. Spot skiftet.
  • Tynde revner ved fuger over fodlister. Fuger repareret.
  • Fjernvarme tilslutning irret i teknikskab. Afventer VVS mand.
  • Nogle få fuger “porøse” på østsiden af huset. Sokkelkant under stort vindue i stue har revner/løs puds. Afventer murer.

  One Response to “1 års eftersyn”

  1. Det er dejligt at kunne læse positivt om nogen af dem som vi overvejer at få til at bygge vores nye hus. Det bliver skønt at komme rigtigt i gang med byggeriet i stedet for at gå i usikkerheden omkring hvilken grund vi skal have, hvem der skal bygge osv.

     

 Leave a Reply

(skal udfyldes)

(skal udfyldes)